Nu er Ulla et helt menneske igen
En knæskade og efterfølgende fejloperation sendte Ulla til tælling. Incitas Krop & Job-forløb fik hende tilbage på sporet, og nu giver Ullas liv igen mening
55-årige Ulla Humble har været sygehjælper det meste af sit liv, indtil en knæskade satte en stopper for hendes arbejdsliv tilbage i vinteren 2006. Ulla var sygemeldt igennem længere tid og endte på sygedagpenge, da hendes knæ ikke blev bedre efter en operation i juni 2006.
En ny operation i starten af 2007 hjalp på Ullas knæ, men i mellemtiden var hendes ryg blevet så overbelastet af knæskaden, at hun dårligt kunne gå. Hun kunne derfor ikke beholde sit job og kom gennem sin pensionskasse i kontakt med en sagsbehandler, som fortalte hende om Incita:
- Jeg startede på Incitas Krop & Job-forløb i efteråret 2007, selvom jeg havde mange smerter. De første par uger var hårde, men lige pludselig kunne jeg mærke, at det rykkede. Incitas specialister var rigtig gode til at give mig nogle øvelser, jeg kunne overkomme, og jeg er kommet i meget bedre form, fortæller Ulla.
Forløbet hos Incita har både givet Ulla en ny sundere livsstil og en arbejdsprøvning, og på Bakkegården i Bagsværd har Ulla fået gejsten for sit arbejde som sygehjælper tilbage:
- Bakkegården har været et rigtig godt sted at være, her er god stemning og medarbejderne er glade for at være her. De har været gode til at tage hensyn til mig, når jeg har haft smerter, siger Ulla.
- Det ville være spild at lade Ulla gå derhjemme, hun har meget at byde på. Vi har været glade for at have hende her, og ville gerne tage imod andre kvalificerede kandidater fra Incita en anden gang, siger Malene Damm, som er koordinator på Bakkegården.
Bakkegården om at have Ulla i arbejdsprøvning - Ulla har været en gave for os, og det har været en stor hjælp, at hun har så god erfaring med demente i forvejen. Der har været god kemi lige fra starten, og Ulla fungerer rigtig godt med både kolleger og beboere, fortæller Malene Damm fra Bakkegården.
- Vi ville gerne tage imod kandidater fra Incita en anden gang, hvis de er lige så kvalificerede som Ulla. Det er synd, hvis virksomheder ikke tør tage den chance, siger Malene Damm.
Ullas vej til Incita Ulla har arbejdet som sygehjælper i 37 år og kom i 2007 til Incita med dårligt knæ, slidt ryg og mange smerter. Incitas Krop & Job-forløb har hjulpet Ulla tilbage på sporet og givet hende humøret og arbejdslysten tilbage.
|