Majken kom tilbage på sporet
Majken arbejder i dag på fuldtid hos Region Hovedstadens Apotek på Frederiksberg Hospital. Incita hjalp hende med at finde vejen tilbage til arbejdslivet efter 8 år med depression.
35-årige Majken er udlært bygningsmaler. En tilbagevendende depression gjorde det dog umuligt for hende at fastholde sit job som maler. Majken kæmpede med sin sygdom i mere end 8 år, og overlevede både depressionen, en indlæggelse og et voldeligt forhold.
Incitas Revanche-forløb har hjulpet Majken tilbage på sporet og givet hende nyt mod på livet.
- Jeg har været utrolig glad for Incita, de har virkelig støttet mig og hjulpet mig, når jeg har været nede, siger Majken.
Tilbage på arbejdsmarkedet I efteråret 2007 skaffede Incita Majken et 3-måneders praktikophold på Region Hovedstadens Apotek (RAP) på Frederiksberg Hospital. Efterfølgende søgte hun sammen med mere end 50 andre ansøgere en fast stilling som hospitalsmedhjælper samme sted. Majken kom til samtale, og hospitalet valgte hende ud af de mange ansøgere.
- Det er så dejligt at være omgivet af kolleger og have noget at stå op til. Det giver mig større selvtillid og selvværd at være en del af en arbejdsplads, forklarer Majken.
Majken har været fastansat på RAP-Frederiksberg Hospital siden februar 2008. Her arbejder hun med at producere, kontrollere og pakke apotekets medicin.
RAP-Frederiksberg Hospital om at have Majken ansat - Majken har vist sig at være en yderst værdifuld medarbejder for os. Hun er meget omhyggelig og tager sit job seriøst.
- Det er dejligt at hjælpe et menneske i arbejde, når man kan se så stor en udvikling, som vi har oplevet med Majken. Man kan mærke, hun har fået mere selvtillid, fortæller Driftsleder Tine Olesen fra RAP-Frederiksberg Hospital.
Majkens vej til Incita Majken er udlært bygningsmaler, men måtte for 8 år siden droppe sit oprindelige erhverv pga. en depression. Efter et par år uden for arbejdsmarkedet, henviste Majkens sagsbehandler hende til Incita. Incita hjalp Majken tilbage på sporet, og hun arbejder nu på fuldtid på apoteket.
|