Afstemninger på jobCAMP 2011
jobCAMP 2011 er en konference, hvor især mange repræsentanter fra ministerier, beskæftigelsesråd, kommuner og organisationer mødes. Incita bad gæsterne på jobCAMP svare på to spørgsmål om fremtidens beskæftigelsesindsats.

Skal vi kræve, at virksomhederne åbner dørene for ledige?  
Incita har adgang til at formidle over 1300 praktikpladser på virksomheder, som vi samarbejder med. Vi ved, at det øger chancen for job, når ledige kommer ud på en arbejdsplads. Men kun hver tiende danske virksomhed tager i dag imod ledige i beskæftigelsesforløb.

Spørgsmålet på jobCAMP var formuleret således:
"Skal vi kræve, at virksomheder åbner dørene for ledige?"

Resultatet er et klart ja: 76 pct svarer JA - 24 pct har svaret nej.

Skal vi lave indsatser for midlertidigt passive ledige?
25.000 af landets 118.000 kontanthjælpsmodtagere er kategoriseret som “midlertidigt passive”, de såkaldte match 3 ledige. Andelen af match 3 ledige er siden 2009 vokset i næsten alle landets jobcentre. 
 
Spørgsmålet på jobCAMP var formuleret således:
"Skal vi lave indsatser for match 3 ledige?"

Resultatet er et enstemmigt ja: 97 pct. svarer JA - 3 pct svarer nej.