Borger hos Incita

Overskrift:

”Hvis bare du var sådan én, der savlede”

Lang tekst :

Da Søren Skjold i 2010 fik en hjerneskade, fik kommunen en opgave, de ikke kunne løse. Sørens høje intelligens og medfødte sans for deltaljer gjorde det svært at tilbyde ham de rette udfordringer. I dag har Søren et job hos Spydspidsen, der matcher hans evner, interesser og familieliv.

 

I 2010 blev Søren Skjold ramt af en hjerneblødning, som sendte ham i koma i flere måneder. Da han vågnede, var han lam i venstre side af kroppen. Han kunne ikke selv tage tøj på og eller passe sin søn på 1 ½ år.

 

-Hvis du bare var sådan én, der savlede, sagde sagsbehandleren til Søren, da kommunen et par måneder senere forsøgte at udrede hans situation og finde den rette praktikplads til ham – uden held. 

 

Søren Skjold
 

Søren er født med en såkaldt kognitiv lav hæmning, der gør ham god til at opfatte detaljer. Samtidig er hans intelligens meget høj. Søren har tidligere været leder af en afdeling i Tyskland med ca. 50 ansatte. Efter hjerneskaden er Sørens høje intelligens bevaret, men han bliver hurtigt udmattet og mister overblikket. Sørens atypiske hjerneskade gjorde, at kommunen havde svært ved afgøre, hvad der skulle ske med Søren. 

 

Løsningen viste sig hos Incita, hvor Søren kom i et omfattende udredningsforløb og to praktikophold, bl.a. hos Incitas kommunikationschef, der udfordrede Sørens arbejdshukommelse og multitasking.

 

-Når man har en hjerneskade, som er usynlig for alle andre, er det svært selv at acceptere den. Incita hjalp mig på vej, og der er stadig noget vej til en fuldstændig accept af min situation, fortæller Søren. 

 

Efter at have været hos Incita fandt Søren et job hos Spydspidsen, der arbejder med unge kriminelle. Jobbet er meningsfuldt og passer til hans kompetencer og begrænsninger.

 

I dag har Søren fået endnu en søn og bor sammen med sin nye kæreste, der er praktiserende psykolog. Han arbejder 2-3 timer om dagen og er glad for sit arbejdsliv, der giver ham struktur og udfordringer i hverdagen. Fremadrettet håber han at gøre en forskel for udsatte unge igennem sit arbejde. 
 

Søren Skjold2
 

 

Billede:
Søren Skjold
LOGO_farve-transparant-baggrund

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse

Ok, så ved jeg det.

FØLG OS

Følg os på LinkedIn