Borger hos Incita

Overskrift:

FLKS upcycler børnetøj for Plyssky

Lang tekst :

Plyssky forhandler genbrugstøj med et kompromisløst fokus på miljø, genbrug og bæredygtighed. FLKS er del af Plysskys forsyningskæde, og samarbejdet hjælper begge virksomheder med at skabe forretning med økonomisk og almennyttig værdi. 

I Danmark har vi et stort overforbrug af børnetøj, som smides væk længe inden det er slidt. Tøjindustrien er samtidig den næstmest forurenende industri på verdensplan (efter kul & olie). Begge dele gør opstartsvirksomheden plyssky.dk op med ved at indsamle, upcycle og forhandle genbrugsbørnetøj i høj kvalitet.

Stifterne af plyssky er de to søstre Anne og Sine Sørensen. De to stiftere ser mange fordele ved genbrugsbørnetøj og kan eksempelvis forhandle tøj til børn 0 - 6 år, som har mindst 75 pct. af levetiden tilbage. Tøjet er sorteret og repareret, og får derved nyt liv i stedet for blot at blive kasseret.

Plyssky skaffer det brugte tøj hovedsagelig fra Mødrehjælpen. Man kan også indlevere brugt tøj og få rabat næste gang man køber hos plyssky.dk. Med jævne mellemrum leverer plyssky tøj til upcycling hos FLKS. Herefter har Plyssky et omfattende arbejde med at fotografere og præsentere alt tøjet på plyssky.dk

Samarbejdet med virksomheder som plyssky matcher godt med Incitas værdier om at drive produktionsvirksomhed, som tjener større mål udover de rent økonomiske. Overskud hos Plyssky gives til Mødrehjælpen, som hjælper børn med at få en tryg opvækst.  


 

Billede:
600x450_Plyssky
LOGO_farve-transparant-baggrund

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse

Ok, så ved jeg det.

FØLG OS

Følg os på LinkedIn