Borger hos Incita

Overskrift:

På arbejde for IKEA i Tokyo

Lang tekst :

I starten af nullerne var hun i sit livs krise alene med to børn og en svær depression. Hun kom på benene igen hos Incita. I dag er hun i et drømmejob hos IKEA.

- Hvis du er i et jobforløb, så gå efter det du drømmer allermest om. Pludselig er du på en arbejdsplads, og så giver det ekstra kræfter, hvis det er noget du virkelig gerne vil, fortæller Mia Stegmann.

Mia arbejder i dag som Visual Merchandize Specialist for IKEA. Hun har stået bag flere store ombygninger af udstillingerne og er tilknyttet IKEA Taastrup. Ind imellem bliver hun udlånt til andre IKEA varehuse – som da IKEA sendte hende 6 uger til Tokyo for at være med til at etablere et nyt IKEA varehus.

- Jeg er ”senior specialist”, det vil sige at jeg kan lære andre op. Lige nu tegner og projektleder jeg blandt andet en omfattende ombygning af køkkenafdelingen som står færdig i august, fortæller Mia Stegmann. 

I 2000 kom Mia alvorligt i krise, da hendes ægtemand pludselig fik et psykisk nedbrud. Fra den ene dag til den anden fik han en psykose og blev siden maniodepressiv. Højgravide Mia var alene uden indkomst med en 4-årig datter oveni en uafsluttet afgangsopgave på Arkitektskolen.

Længe forsøgte Mia at klare hverdagen og være den stærke. Men hverdagen hang ikke sammen, og Mia fik en depression, der over flere år måtte afhjælpes med medicin. Ifølge Mia, fordi hun tog et alt for stort ansvar, og efterhånden blev dybt frustreret af, at hun vidste hun aldrig ville blive færdig som arkitekt. Til sidst væltede det hele for hende. 

Et forløb hos Incita hjalp Mia på benene igen. Med udsigt til en praktik bad hun om, at Incita hjalp hende indenfor hos IKEA. Det lykkedes, og praktikken førte til, at hun blev tilbudt job som dekoratørmedhjælper.

- Det var benhårdt og meget udfordrende, men Incita fik mig til at forstå, at når andre mennesker kan, så kan jeg også, fortæller Mia.

Hendes børn på 18 og 22 har nået en alder, hvor de efterhånden kan klare sig selv. Hun har aktivt fravalgt at blive leder i IKEA, men hun drømmer om et nyt kapitel i arbejdslivet med flere internationale opgaver for IKEA.

 

Billede:
600x450_MiaStegmann
LOGO_farve-transparant-baggrund

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse

Ok, så ved jeg det.

FØLG OS

Følg os på LinkedIn