Brugere & pårørende

 

Om Kilden: Kilden er et tilbud til dig, der har en hjerneskade. Det kan være efter en blodprop, hjerneblødning, trafikuheld eller andet der gør, at du enten har fået tilkendt førtidspension eller er i et forløb for at afklare din arbejdsevne. Du kan være fysisk såvel som kognitivt ramt. 
 

Alder: 18-70 år.
 

Formål: Vi er et arbejdsfællesskab med fokus på fremstilling af egne produkter. Vi lægger vægt på det gavnlige i at opretholde en arbejdsidentitet. Derfor er en vis selvhjulpenhed påkrævet (toilet og spisning).

Vi skaber sammen en tryg, ligeværdig, aktiv og meningsfuld dagligdag, der giver mulighed for at udvikle eller vedligeholde din arbejdsevne og jobmuligheder.
 

Opstart: Du er velkommen til at kontakte os og komme på besøg. Herefter tilbyder vi to prøvedage uden beregning. Herefter skal tilbuddet bevilliges af din kommune.


 

Arbejdet i Kilden

Arbejdsopgaver: Opgaverne varierer efter årstiden.
 

Kioskvognen: Kører hver dag rundt på Incitas fire etager. Her sælges gulerødder, frugt, nødder, slik, sodavand og andet samt honning og andre selvproducerede varer som kage, knækbrød, ingefærshots og hvad årstiden og lysten frembringer.
 

Køkken: Her produceres mange af de varer, vi sælger.
 

Kontor: Opgaverne her er fx at skrive logbog, opdatere facebook, lave regnskab m.m.
 

Gartneri/værksted/bistader: Bierne er vores brand, staderne skal passes og der skal høstes honning. Vi har også en stor tagterrasse med højbede og drivhus. Og et lille værksted, der kan bruges til småreparationer og mindre kreationer.
 

Aftenkilden: Sidst på måneden mellem 15.00 -19.00 mødes nuværende og tidligere frivillige medarbejdere på Kilden til socialt samvær. Her er der plads til at spille spil, se film, spise sammen -  Gode ideer til hvad vi skal lave er altid velkomment.


 

Arbejdsdagen

Tidsrum: Hvor lang tid, og hvor mange dage man kommer på Kilden er individuelt aftalt.

 

Morgenmøde: Kl. 9.00 samles vi med kaffe og te for at få et overblik over, hvilke opgaver dagen bringer.
 

Middagsmøde: Efter frokost samles vi igen for at fordele eftermiddagens gøremål. Her er der flere, der går i fysioterapien 1 – 2 gange om ugen.
 

Eftermiddagskaffen: Her oplæses dagens logbog, og der er kopi til dem, der gerne vil have den med hjem.


 


 

 


 

 
LOGO_farve-transparant-baggrund

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse

Ok, så ved jeg det.

FØLG OS

Følg os på LinkedIn