Nyheder

Overskrift:

Økonomichef til erhvervsdrivende fond

Dato:
14-06-2017
Lang tekst :

Incita søger en ny økonomichef, der sammen med en håndfuld medarbejdere skal sikre den daglige økonomi- og regnskabsdrift med alt, hvad det indebærer. Vi er en erhvervsdrivende fond med en historie, der går tilbage til 1966 og består i dag af en stor konsulentafdeling samt et antal mindre produktionsvirksomheder. Stillingen er med reference til Incita’s adm. direktør. Dit arbejdssted bliver på kontoret i Valby, København. 

Ledelse af dygtige medarbejdere
Du bliver en del af administrationsteamet, hvor du får ansvar for den formelle ledelse af de erfarne medarbejdere i teamet. Du bliver ansvarlig for den samlede økonomifunktion i virksomheden, der har en årlig omsætning på ca. DKK 60 mio. Det er vigtigt, at du selv har både lyst og evne til hands-on på mange driftsopgaver, samtidig med at du mestrer evnen til at være en synlig og coachende leder for dit team. Du vil også være en kompetent og troværdig sparringspartner for ledelsen i Incita. Da virksomheden udvikler sig meget disse år, skal du desuden være indstillet på en foranderlig hverdag.

I samarbejde med dit team vil du bl.a. skulle løse følgende overordnede opgaver: 

*Udarbejde af måneds-, kvartals- og årsrapporter 
*Udarbejde forecast og budgetter, herunder likviditetsbudgetter og diverse analyser
*Ansvar for administration af løn- og personale, herunder kontakt til eksternt lønbureau
*Udvikling og optimering af forretningen
*Sparringspartner for direktion og øvrig ledelse
*Kontakt til bank, forsikring, IT-leverandør og revisor
*Intern kontrol og juridiske dokumenter 
*Sikre høj medarbejdertilfredshed i dit team og at de rette kompetencer altid er tilstede

Stabilt og sikkert lederskab
Du har erfaring med økonomistyring og regnskab fra en tilsvarende stilling i en virksomhed, hvor du også kan dokumentere ledelseserfaring. Derudover har du naturligvis en relevant økonomisk uddannelse, fx inden for revision og evt. suppleret med en cand.merc. eller HD(R). Du har desuden solide IT-kompetencer og et godt kendskab til diverse IT-værktøjer (virksomheden anvender Navision) og naturligvis til de internationale regnskabsstandarder. Det er en fordel, hvis du har erfaring forretningsudviklingen i en projektorienteret virksomhed.


Som person har du: 
• Overblik og omhu
• Troværdighed og loyalitet
• Forandringsvillighed, men med respekt for virksomhedens kultur og historie
• Lyst til selvstændig hands-on på regnskabsopgaver
• Sikkert og stabilt lederskab i forhold til såvel eksterne som interne interessenter 
• Stærke kommunikative evner – som du bruger aktivt

 

Du får en særdeles attraktiv mulighed for at præge fremtiden i en af landets største og ældste socialøkonomiske virksomheder med ambitioner om videre udvikling. Du får god sparring og opbakning fra den adm. direktør, den øvrige ledelse og ikke mindst fra dit team. Incita tilbyder desuden en god samlet lønpakke der forhandles individuelt. 

Ansøgning og cv 
Send din ansøgning og CV til soegoekonomichef@incita.dk Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Christina Grøntved tlf. 4078 8284. Vi behandler ansøgningerne løbende. Ansættelsesstart 1. september 2017 eller snarest herefter. Alle henvendelser behandles fortroligt. 

Incita arbejder for at udvikle det rummelige arbejdsmarked og opfordrer alle uanset køn, alder, etnisk oprindelse osv. til at søge stillingen. 

LOGO_farve-transparant-baggrund

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse

Ok, så ved jeg det.

FØLG OS

Følg os på LinkedIn