Nyheder

Overskrift:

"Hvis bare du var sådan én, der savlede"

Dato:
26-06-2017
Lang tekst :

Da Søren Skjold i 2010 fik en hjerneskade, fik kommunen en opgave, de ikke kunne løse. Sørens høje intelligens og medfødte sans for deltaljer gjorde det svært at tilbyde ham de rette udfordringer. I dag har Søren et job hos Spydspidsen, der matcher hans evner, interesser og familieliv.

I 2010 blev Søren Skjold ramt af en hjerneblødning, som sendte ham i koma i flere måneder. Da han vågnede, var han lam i venstre side af kroppen. Han kunne ikke selv tage tøj på og eller passe sin søn på 1 ½ år.

Søren Skjold

-Hvis du bare var sådan én, der savlede, sagde sagsbehandleren til Søren, da kommunen et par måneder senere forsøgte at udrede hans situation og finde den rette praktikplads til ham – uden held. 

Søren er født med en såkaldt kognitiv lav hæmning, der gør ham god til at opfatte detaljer. Samtidig er hans intelligens meget høj. Søren har tidligere været leder af en afdeling i Tyskland med ca. 50 ansatte. Efter hjerneskaden er Sørens høje intelligens bevaret, men han bliver hurtigt udmattet og mister overblikket. Sørens atypiske hjerneskade gjorde, at kommunen havde svært ved afgøre, hvad der skulle ske med Søren. 

Løsningen viste sig hos Incita, hvor Søren kom i et omfattende udredningsforløb og to praktikophold, først hos Incita og siden hos Hertz. Forløbet udfordrede, trænede og genopfriskede Sørens kognitive evner, hukommelse, udholdenhed og gamle færdigheder.

-Når man har en hjerneskade, som er usynlig for alle andre, er det svært selv at acceptere den. Incita hjalp mig langt, og der er stadig et stykke vej til en fuldstændig accept af min situation, fortæller Søren. 

Efter forløbet hos Incita fandt Søren et job hos Spydspidsen, der støtter unge kriminelle. Jobbet er meningsfuldt og passer til hans kompetencer og begrænsninger.

I dag har Søren fået endnu en søn og bor sammen med sin nye kæreste, der er praktiserende psykolog. Han er i stand til at arbejde 2-3 timer om dagen og er glad for sit arbejdsliv, der giver ham indhold og udfordringer i hverdagen. Fremadrettet håber han at gøre en forskel for udsatte unge igennem sit arbejde. 

Søren Skjold2

LOGO_farve-transparant-baggrund

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse

Ok, så ved jeg det.

FØLG OS

Følg os på LinkedIn