Resultater traditionel

Overskrift:

Ny karriere med stærkt nedsat syn

Dato:
Lang tekst :

Efter utallige afslag på ansøgningen om at få en læreplads fandt Camilla vejen til en ny karriere. Hun starter i lære som bager og ønsker senere at specialisere sig som konditor. Hendes synshandicap er ingen hindring.

-Underskriften på lærlingekontrakten betød, at jeg endelig kunne slappe af. Jeg har svært ved at sætte ord på, hvor meget det betyder – Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang, fortæller Camilla, som fuldstændig skiftede karriere og fandt vejen til hendes drømmeuddannelse gennem et forløb hos Incita.

Camilla lider af opticus atrofi, som giver stærkt nedsat syn. Sygdommen er arvelig og blev konstateret, da hun var 5 år. Man kan ikke se det på hende, fordi opticus atrofi ikke rammer selve øjet, men en synsnerve bag øjet. I dag kan Camilla på få meters afstand se, hvis du bevæger hovedet, men hun ser ikke om dine øjne er åbne. Hun kan cykle og læse bøger med hjælpemidler, men hun kan ikke se varepriser, tøjstørrelser og andre småting.

Efter afsluttet folkeskole blev Camilla optaget på Erhvervsskolen Nordsjælland. Hun høstede topkarakterer og blev prisnomineret for et studieprojekt om markedsføringen af et bonuskort. Men da Camilla ligesom sine medstuderende skulle finde den obligatoriske elevplads, fik hun afslag alle steder hun søgte, så snart det gik op for arbejdsgiverne, at hun havde nedsat syn.

Et år gik og Camilla havde efterhånden mistet troen på at det skulle lykkes for hende. Så hørte hun gennem Dansk Blindesamfund om et projekt for unge blinde og svagseende hos Incita, hvor man kan få karriererådgivning og støtte til at søge job og uddannelser. Hun tog kontakt, blev optaget og genoptog søgningen af elevpladser i Incitas rammer. Samtidig kom hun i et samtaleforløb, hvor en coach fra Incita hjalp med at afklare hendes uddannelsesønsker. Snart fandt Camilla ud af, at hun også havde drømme, som gik i helt andre retninger end handel.

Camilla har inderst inde altid synes, at konditorfaget er spændende. Det er et kreativt fag, og hun kan sagtens dekorere, male og tegne, fordi de mange små detaljer er tæt på.

I Incitas rammer begyndte Camilla at søge lærepladser som konditor og bager, og fik pludselig aftalt et møde hos Kvickly i Helsingør, hvor hun fik en rundvisning. Det var et positivt besøg, og hun blev pludselig spurgte, om hun havde lyst til at aftale et møde varehuschefen? Jo tak!

Hos Incita forberedte Camilla sig grundigt på samtalen, så hun kunne præsentere hendes stærkeste sider, herunder at nedsat syn kunne blive en fordel, fordi hun havde bedre fokus på detaljer end mange normaltseende. Da hun mødte til samtalen genkendte hun varehuschefen som en af de eksaminatorer, som havde givet hende topkarakter og nomineret hendes projekt til en pris. Samtalen gik godt, og det blev aftalt at Camilla starter som bagerlærling i Kvickly den 2. september. Det tager 2 år at blive uddannet bager, og det er hendes plan at bruge uddannelsen som afsæt til at specialisere sig som konditor. Dette tager 3,5 år oveni, og Camilla glæder sig bare til at komme i gang.

Camilla har hos Incita haft sin egen sparingspartner, som sammen med hende har afklaret hendes planer og målsætninger, og som har støttet og heppet på hende – men det er Camilla selv, der har leveret indsatsen og resultaterne, som førte til mødet med en arbejdsgiver, som ville åbne døren for hendes drøm.

Sparringspartneren fra Incita følger Camilla de første måneder, når elevtiden starter, så både hun og arbejdsgiveren kan få hjælp og vejledning omkring eventuelle hjælpemidler og lignende, hvis der opstår behov.

Billede header style:
LOGO_farve-transparant-baggrund

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse

Ok, så ved jeg det.

FØLG OS

Følg os på LinkedIn